Alle medlemmer som har betalt kontingent kan deltage i træning og ture.
Vi benytter Nysø til hygge, lege og tekniktræning, samt Varde å til konditionstræning og for at få lidt kilometer i armene.
Alle deltager på det niveau de har og vi tilstræber at tilpasse træningen efter det.
Introforløbet er for nye medlemmer.
Formålet med forløbet er at vi i løbet af nogle timer opnår en tryghed ved at være på boardet, samt at vi opnår et færdigheds niveau hvor vi trygt kan deltage i foreningens aktiviteter.
Derudover har forløbet fokus på de grundlæggende forhold og regler som er i forbindelse med SUP i Varde SUP Klub.
Vinteren kan både være våd og kold på den rigtig træls måde.
Derfor arrangere vi vintertræning.
Den har de seneste par år bestået af yoga, både på land og på SUP boards i Varde Fritidscenter.
Ned til Varde å har vi fået lov at bygge et mindre klubhus.
Klubhuset er samlingspunktet når vi er på åen, det er her vi mødes og hygger før og efter en hård eller bare hyggelig tur på Varde å.
Det er også her foreningens låneudstyr er. Låneudstyret kan man få adgang til efter frigivelse.
Vi forsøger at komme ud og opleve noget i løbet af sæsonen.
Dette kan både være på egen hånd eller ved at deltage i nogle af de events som finder sted rundt om i Danmark.